Forventninger til mit gulv efter gulvarbejdet:

Der er masser at tage stilling til, når man skal have lavet sit trægulv. Det helt primære er, hvilken efterbehandling skal jeg vælge, efter gulvet er slebet?

Vi arbejder grundlæggende med 4 slags efterbehandlinger:

Lak, olie, lud og ludvoks.

Alle 4 materialer fås i hvidpigmenterede udgaver, der lysner gulvet op og gør det hvidligt. Træets struktur og knaster mv. vil stadig kunne ses. Ellers fås de alle i det vi kalder natur udgave. Her er materialet transparent, og det vil være træets egen naturlige farve, der kommer til udtryk. .

Olie er det eneste, der som udgangspunkt, også fås i flere andre farvevarianter, der spænder fra hvid til nøddebrun til sort. Dette kaldes også bejdsning, eller oliebejds, eller indfarvning af gulvet.

Som vi ser det, er der 3 primære faktorer der spiller ind, i valget af efterbehandling.:

• 1. Hvor slidstærkt skal gulvet være?
• 2. Hvor ”nem” skal den efterfølgende rengøring/vedligeholdelse af gulvet være?
• 3. Hvilken nuance/farve kunne jeg godt tænke mig gulvet fik?

Den efterbehandling der er mest slidstærk er lak. Og især 2 komponent lak, som i sig selv er ekstra slidstærkt. Lak lægger sig på gulvet som en slags forseglet overflade. Det er også det, vi kalder en lukket efterbehandling.

Jo flere lag lak jo mere slidstærkt bliver gulvet, da gulvet bliver mere mættet af lakken og der bare er mere lak at slide af. Det er derfor egentligt lakken, man går og slider på og ikke selve trægulvet. 2 lag lak er standard, men vi anbefaler altid 3 lag.
De små ridser, der vil komme i et trægulv med tiden, vil sætte sig i selve lakken. Dem kan man ikke vaske væk. Lak kan vaskes med almindelig gulvvask, så længe det har lav ph værdi.

Gulve der er efterbehandlet med olie, lud eller ludvoks, er det vi kalder åbne behandlinger. Dvs. træet rejser sig en smule, når det bliver vådt. Dette gør, at man kan vaske de overfladiske ridser væk. Omvendt er disse gulve så lidt mere modtagelige overfor spildte væsker og andet, da de så og sige ”suger” det til sig, som de skal. Derfor kan man opleve, at disse gulve bliver hurtigere plettede og beskidte, hvis man ikke vasker dem ofte eller tørre hurtigt op efter sig.

Olierede og lud/ludvoks behandlede gulve skal vaskes med henholdsvis plejeolie og ludsæbe. Disse fås i hvidpigmenterede udgaver, så de passer til gulvet, hvis gulvet er efterbehandlet med hvid olie eller hvid lud/ludvoks.

For mange er den helt afgørende faktor punkt 3. Hvordan kommer mit gulv til at se ud?

Hvilken farvenuance får det?

Her skal man ind og se på flere forskellige ting, der har en betydning for udfaldet af farven/nuancen på gulvet efter det er blevet behandlet.

• 1. Træsorten. Dette er den mest afgørende faktor. Nogle træsorter er væsentligt mere mærke end andre. F.eks. er de mest gængse træsorter brugt ved parketgulve; egetræ, bøgetræ og asketræ. Af disse 3 er egetræ det mørkeste og har mest garvesyre, herefter kommer bøg og så ask til sidst som den lyseste træsort af de 3.
• 2. Alderen på træet. Jo ældre træet er jo mere mørkt er det. Dette er pga. solens stråler der gennem tiden farver træet.
• 3. Sortering og brænding. 2 forskellige gulve med samme træsort, der har samme alder, men hvor det ene er 1 sortering og det andet er 2 sortering, vil også have en farveforskel, samt et anderledes spil i træet hver for sig.

Med alle disse faktorer i spil, er det vigtig at forstå, at vi som gulvmænd ikke er herre over, hvilken nuance et gulv får, når vi er færdige. Det er 100 % træet der afgør det. Vi kan heller ikke beskrive eller præcis forklare, hvor lyst et gulv bliver, hvis det får 3 x hvid lak eller 2 x hvid olie. Selvfølgelig siger vores erfaring, at et ask parket kan blive lysere end et egetræs parket og dette er pga. ask værende den lyseste træsort af de to. Vi ved også, at hvis et gulv får 3 lag hvid lak kontra 4 lag hvid lak, så vil det gulv med 4 lag, blive lidt lysere. Man kan dog ikke blive ved med at lakere et gulv med hvid lak i den forhåbning om, at det kan gøres lysere for hver gang. Det gør det ikke. Gulvet vil altid have en naturlig begrænsning i, hvor lyst det kan blive.

En gulvmand kan (og bør ) ikke fortælle, hvor lyst eller mørkt et gulv bliver efter behandlingen. Ofte handler det også om en personlig definering af, hvor lyst/mørkt havde jeg regnet med det blev? Og dette spørgsmål kan vi aldrig svare præcist på.

Malede gulve og knaster

Som udgangspunkt anbefaler vi ikke, at man får malet sine gulve. Dette er der 2 primære grunde til.
Har man fået malet sine gulve, og man efterfølgende vil skifte behandling, er det mere besværligt og dyrere at slibe malingen af og starte forfra.

Langt de fleste plankegulve er lavet af fyrretræ, og det er oftest plankegulve folk vælger at få malet. Fyrretræ har mange knaster og de har det med at komme frem igen, selvom gulvet er fuldmalet. Knasterne viser sig igen som gule eller mørke ringe indenunder malingen. Vi har set eksempler på, at knasterne er kommet frem efter 2 uger på et malet gulv, og andre gange efter 2-4 år.

Og dette er selvom gulvet er blevet grundet 2 gange og fået 2 lag maling. Mange vælger at få malet deres gulve, netop for ikke at kunne se knasterne, og bliver derved skuffede, når knasterne alligevel kommer frem. Som kunde skal man derfor være klar over, at der er en risiko for, at knasterne kommer frem under malingen, det er ikke noget vi er herre over i vores efterbehandling.